Handelsbetingelser samt juridiske oplysninger for WiFi Kompagniet ApS (CVR-nr. 40532552).
Der er ikke indgået en bindende købsaftale med WiFi Kompagniet ApS, før du har modtaget en ordrebekræftelse fra WiFi Kompagniet ApS.
WiFi Kompagniet ApS gør SÆRLIGT OPMÆRKSOM på, at med mindre andet er nævnt, så er HOVEDSPROGET i manualerne til de varer, som WiFi Kompagniet ApS sælger, ENGELSK. Det samme gælder videomateriale, produktsupport samt applikationerne (App) til produkterne, som alle primært vil være på engelsk.
WiFi Kompagniet ApS gør i den anledning opmærksom på, at computerhardware og -software er særligt komplicerede produkter, og at de produkter som sælges hos WiFi Kompagniet ApS hovedsageligt produceres i udlandet, hvor hovedsproget hovedsaligt er engelsk. Der kan imod betaling tilkøbes support på dansk efter aftale.
Der tages forbehold for prisfejl, udskudt leveringstid, leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer. mv. som følge af valutaændringer, krig, terror, naturkatastrofer, atomangreb, force majeure. Skulle der ske fejl udover dette, vil kunden blive kontaktet med en løsning.
Alle priser på wifik.dk er inkl. moms, men ekskl. fragt. Du kan se fragten i indkøbskurven. Når du handler med Wifik.dk, indgås aftalerne på dansk. Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, skal du sende en mail til support@wifik.dk. Priserne er dagspriser og er kun gældende indenfor Danmarks grænser, ekskl. Færøerne og Grønland.
Ønsker du at afbestille eller annullere en allerede afgivet bestilling, bør det som udgangspunkt ske på e-mail til support@wifik.dk. Her bør bestillingstidspunkt samt ordrenummer fremgå.
WiFi Kompagniet ApS kan dog ikke sikre dig, at din bestilling kunne afbestilles herved, ring derfor til vores support på +45 3222 3230 for evt. spørgsmål herom.
Vi sender alle pakker med GLS eller DAO. Leveringstiden er normalt 1 til 3 hverdage, men vi tager forbehold for op til 7 hverdages leveringstid. Hvis der sker forsinkelser, kontakter vi dig selvfølgelig.
Du overtager risikoen for dine varer, når fortrydelsesretten er udløbet. Hvis varen er blevet beskadiget efter, at du har taget den i brug, kan du stadig gøre brug af din fortrydelsesret, hvis beskadigelsen ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra din side. Husk at gemme original emballage, da varen ved evt. reklamation eller skader skal returneres i original emballage.
Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb. Som forbruger har man 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget.
Er der yderligere reklamationsret eller garanti, vil det fremgå særskilt af fakturaen.
Skulle varen mod forventning gå i stykker under reklamationsperioden, repareres denne vederlagsfrit på vores eller producentens værksted.
Skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, er ikke dækket af reklamationsretten. Herunder hører også ændring af tilført strømstyrke til enhver relevant komponent.
Reklamationsretten dækker ikke fejl på produktet, som skyldes installeret tredjepartssoftware. Test derfor altid om fejlen kan skyldes programmer, drivers, eller andet som ikke oprindeligt var installeret på produktet. WiFi Kompagniet ApS tester alle maskiner ved at genskabe den oprindelige konfiguration på dem. Hvis de derefter testes fejlfri, vil det udløse et testgebyr.
WiFi Kompagniet ApS opfordrer kunden til at tage kopi / backup af samtlige data. WiFi Kompagniet ApS kan ikke gøres ansvarlig for tabte data og andre indirekte følgeskader, som varer solgt af WiFi Kompagniet ApS måtte have skabt, med mindre det følger direkte af dansk lovgivning.
Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles WiFi Kompagniet ApS indenfor rimelig tid efter varens modtagelse.
Vi opfordrer på det kraftigste til, at du opretter en RMA sag.
RMA sag oprettes ved at skrive til support@wifik.dk. Fakturanummer skal oplyses ved RMA henvendelser. På RMA sagen skal der vedlægges en erklæring omkring produktets fejl eller mangel i forbindelse med reklamationen, idet undladelse kan betyde en forlængelse af fejlsøgning.
Bemærk, at varer der sendes uden porto eller på efterkrav nægtes modtaget af WiFi Kompagniet ApS.
Ved komplette systemer, som ikke er købt samlet eller monteret af WiFi Kompagniet ApS og hvor der skal fortages fejlsøgning, vil WiFi Kompagniet ApS beregne tiden til fejlsøgning med timetaksten DKK 300,00 pr. halve time inkl. moms. Produkter der er omfattet af reklamationsretten og som er defekte vil herefter blive omskiftet til timetakst. Ønsker man ikke, at WiFi Kompagniet ApS foretager fejlfinding skal det defekte produkt afmonteres og sendes separat.
WiFi Kompagniet ApS opfordrer kunden til at tage kopi / backup af samtlige data. WiFi Kompagniet ApS kan ikke gøres ansvarlig for tabte data og andre indirekte følgeskader, som varer solgt af WiFi Kompagniet ApS måtte have skabt, med mindre det følger direkte af dansk lovgivning.
Varer der ikke indgår under reklamationsretten og/eller modtages uden forsvarlig emballage, vil blive omemballeret og der vil blive opkrævet et beløb svarende til WiFi Kompagniet ApS udgifter til nødvendig og forsvarlig emballering.
Varer der returneres på efterkrav eller som sendes uden porto nægtes modtaget af WiFi Kompagniet ApS.
Alle produkter, der returneres til WiFi Kompagniet ApS, skal være forsvarligt indpakket.
Produktet skal indsendes komplet. Det vil sige, at alle medfølgende kabler, læsbare medier og lignende der knytter sig til produktet, der reklameres over, skal returneres sammen med det fejlbehæftede produkt.
Ved CPU’er, ram, harddiske m.v. skal disse sendes tilbage i en kasse eller lignende. Skade som følge af mangelfuld emballering kan medføre, at deres rettigheder bortfalder.
WiFi Kompagniet ApS anbefaler, at varen returneres via GLS eller PostNord som pakke. På den måde er der mulighed for at spore pakken via track and trace-service på internettet, og dette fjerner dermed enhver tvivl om, hvorvidt varen er blevet udleveret til WiFi Kompagniet ApS. Yderligere har kunden mulighed for at kunne efterlyse pakken, såfremt udlevering ikke har fundet sted.
Alle produkter, der modtages fra WiFi Kompagniet ApS indpakket i antistatisk materiale, skal ifald de returneres være indpakket i tilsvarende antistatisk materiale. Sker dette ikke, kan varen tage skade, hvilket kan resultere i bortfald af deres rettigheder.
WiFi Kompagniet ApS kan ikke holdes ansvarlig for kompatibilitetsproblemer, som følge af ændringer i en konfiguration af WiFi Kompagniet ApS’ sammensatte komponenter eller ved driveropdateringer samt fremtidige operativsystemer, som ikke er understøttet ved køb.
WiFi Kompagniet ApS kan ikke holdes ansvarlig for kompatibilitetsproblemer mellem hardwareløsdele ved køb til selvmontering.
Ved kundens returnering af defekte eller forkerte varer til WiFi Kompagniet ApS, hvor de fejl eller defekter, som er defineret og angivet af kunden, ikke konstateres, vil varen blive tilbagesendt til kunden inklusiv et testgebyr. WiFi Kompagniet ApS forbeholder sig retten til at opkræve dette gebyr og forsendelsesomkostninger pr. efterkrav, såfremt der ikke foreligger en kreditaftale.
Testgebyret er DKK 250,00 pr. halve time inkl. moms. Testgebyret beregnes på baggrund af tid forbrugt i forbindelse med test og fejlsøgning. Dette vilkår skal særskilt accepteres af kunden inden testen, og du vil blive bedt om at samtykke til dette pr. mail eller tlf.
Medsendes der tilbehør, skal antal og produktbeskrivelse medfølge. Medfølger der tilbehør, som ikke umiddelbart fremgår på det medsendte RMA-skema (reklamationsskema), kan WiFi Kompagniet ApS ikke gøres ansvarlig for eventuel bortkomst af disse effekter.
Varer bør returneres med en fakturakopi, hvor købstidspunktet for det reklamerede produkt fremgår, da varen ellers vil blive henlagt, indtil der foreligger fakturakopi og evt. fejlmeddelelse på produktet.
Varer, der ikke indgår under reklamationsretten, og som modtages uden forsvarlig emballage, vil blive omemballeret, og der vil blive opkrævet et beløb svarende til vores udgifter til nødvendig og forsvarlig emballage.
Du har som forbruger i forbrugerkøb 14-dages fortrydelsesret efter Forbrugeraftaleloven. Fortrydelsesretten kan ikke gøres gældende ved køb af serviceydelser og ved købe af installationer samt ved erhvervsdrivende i handelskøb. Fortrydelsesretten gælder kun for:
1) Aftaler indgået ved fjernsalg og aftaler indgået uden for WiFi Kompagniet ApS’ forretningssted.
Fortrydelsesretten betyder ikke, at du har en ubetinget ret til at få det fulde beløb for varen retur. Hvis varen er blevet håndteret på en sådan måde, at den ikke har nogen værdi, vil du ikke have krav på at få købesummen retur. For at få den fulde købesum retur, må varen kun være brugt i samme grad, som er accepteret inden købet i en almindelig fysisk butik. Før du sender en vare retur, skal du derfor gøre dig klart, om en almindelig butik ville acceptere den benyttelse af varen, den har været udsat for. Du har altså ret til at se varen an og afprøve visse funktioner. Derimod vil returbeløbet kunne nedsættes, såfremt varen har været brugt i en længerevarende periode eller i det hele taget viser tegn på slid.
Ønsker du at gøre brug af din 14-dages fortrydelsesret, skal du give os meddelelse herom senest 14 dage efter den dag, hvor du har modtaget varen. Meddelelsen skal gives i form af en utvetydig erklæring på e-mail til support@wifik.dk.
Ønsker du at benytte din fortrydelsesret, gør WiFi Kompagniet ApS opmærksom på, at vi ikke udbetaler kontant. Beløbet returneres via samme betalingsform, som du har benyttet til den oprindelige transaktion, når varen er beset og testet af vores tekniske afdeling.
Udgifterne til tilbagelevering af varen i tilfælde af fortrydelse påhviler dig som forbruger. Eventuelle omkostninger, som WiFi Kompagniet ApS måtte pådrage sig ved din nægtelse af varens levering, vil blive modregnet i det beløb WiFi Kompagniet ApS krediterer i forbindelse med varens tilbagelevering til WiFi Kompagniet ApS. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi varen som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købesummen retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Ved handelsmæssig værdi skal forstås den pris, sammenlignelige varer sælges til brugt mellem erhvervsdrivende.
Såfremt varen har været monteret, installeret og/eller taget i brug forbeholder WiFi Kompagniet ApS sig ret til at nedsætte tilbagebetalingsbeløbet med et beløb, der svarer til forringelsen af varens værdi.
Ved anvendelse af fortrydelsesretten skal varen returneres i original emballage. Manglende original emballage medfører oftest en forringelse af salgsværdien, hvorfor der ud fra en vurdering foretaget af WiFi Kompagniet ApS vil blive krediteret et mindre beløb svarende til forringelsen. I værste fald kan manglende original emballage m.v. medføre, at købet ikke kan fortrydes.
Fortrydelsesfristen på 14 dage løber fra den dag, aftalen blev indgået. Hvis du ønsker at få ydelsen leveret, før fristen udløber, kan du give dit udtrykkelige forudgående samtykke til, at leveringen begyndes, og at fristen stopper, når ydelsen er fuldt leveret.
I praksis betyder det, at din fortrydelsesfrist udløber, når ydelsen er fuldt leveret.
Har du givet dit samtykke til at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve en rimelig betaling, for det arbejde, der allerede er leveret.
Du skal inden 14 dage fra aftalens indgåelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelse gives på samme måde som fortrydelse af almindelige varer.
Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret.
Bemærk, at fortrydelsesretten bortfalder ved levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, dvs. spilkoder, licensnøgler og lign. der sendes via e-mail, SMS eller lign. leveringsform, fra det tidspunkt varen tages i brug.
Ved køb af cloud-tjenester henviser WiFik sine kunder til de respektive cloud-rettighedsejere, online abonnementsaftaler, eller de respektive rettighedshaveres betingelser og vilkår for specifikt bestilte varer eller services.
Når du skal returnere, skal du sende varen til:
WiFi Kompagniet ApS
Ørnegårdsvej 18
2820 Gentofte
Danmark
Pakken skal mærkes ”Fortrydelsesret” og vedlægges en kopi af købsfakturaen som dokumentation for, at varen er købt hos WiFi Kompagniet ApS. Beløbet returneres via samme betalingsform, som du har benyttet til den oprindelige transaktion, medmindre du har accepteret noget andet. WiFi Kompagniet ApS anbefaler, at varen returneres via PostNord, og at varen sendes som pakkepost med omdeling. På den måde er der mulighed for at spore pakken i PostNords system, og det fjerner derved enhver tvivl om, hvorvidt pakken er leveret til WiFi Kompagniet ApS. Du vil derved have mulighed for at efterlyse pakken, såfremt levering ikke har fundet sted.
Har du købt en vare, der volumenmæssigt ikke kan håndteres af GLS eller Post Danmark, kan du booke levering ved at skrive til Danske Fragtmænd Express via med følgende oplysninger:
Kundens navn
Kundens adresse
Kundens telefonnummer
Du booker selv og bliver ringet op af Danske Fragtmænd, der aftaler et afhentningstidspunkt med dig.
Du afregner direkte med Danske Fragtmænd, og betalingsformen er kontant ved afhentning minimum kr. 500,- inkl. moms. Danske Fragtmænd tager ikke mod kort.
Du får en kvittering på beløbet.
Der går 3 hverdage fra du booker til levering har fundet sted.
Bemærk, at WiFi Kompagniet ApS ikke hæfter for ændringer i Danske Fragtmænds prisstruktur.
Bemærk, at varer der returneres pr. efterkrav eller sendes uden porto nægtes modtaget af WiFi Kompagniet ApS
Bemærk, at WiFi Kompagniet ApS ikke tilbagebetaler ekstra omkostninger forbundet med levering, hvis du udtrykkeligt har valgt en anden leveringsform end den mindst bekostelige standardlevering, som WiFi Kompagniet ApS har anvist.
Vilkår for tilbagelevering af varen:
Udgifterne til tilbagelevering af varen i tilfælde af fortrydelse påhviler dig som forbruger. Eventuelle omkostninger, som WiFi Kompagniet ApS måtte pådrage sig ved din nægtelse af varens levering, vil blive modregnet i det beløb WiFi Kompagniet ApS krediterer i forbindelse med varens tilbagelevering til WiFi Kompagniet ApS.
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse.
Vi registrerer og videregiver dine personoplysninger for at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos WiFi Kompagniet ApS i forbindelse med handlen på vores WEB-Shop og slettes derefter.
Den dataansvarlige på Wifik.dk er direktør Palle Sefeld.
Dette website anvender cookies
En cookie er en lille tekstfil, der lagres på din computer el. tilsvarende, for at kunne genkende den. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og disse kan ikke indeholde virus.
Sådan sletter eller blokerer du for cookies
http://minecookies.org/cookiehandtering
Formål med cookies på vores website:
Tredjeparter med adgang til at sætte cookies
Sitet anvender cookies fra følgende tredjepart:
Google Analytics
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til support@wifik.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsensvej 35
2500 Valby
Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her –http://ec.europa.eu/odr
Der gælder de samme salgsbetingelser som for forbrugere, dog med følgende modifikation:
Der er ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende.
Der gælder 1 års reklamationsret fra oprindelig fakturadato. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 1 års reklamationsperiode.
WiFi Kompagniet ApS forbeholder sig ejendomsretten til varer købt på kredit, indtil den fulde købesum er erlagt.
Alle omkostninger i forbindelse med håndhævelse af ejendomsforbeholdet påhviler køberen.
Der påløber renter fra forfaldsdatoen med 2% pr. påbegyndt måned.
Ved brug af reklamationsretten skal køber selv stå for forsendelsen af produktet, herunder forsendelsesomkostningerne.
Følgende scenarier vil alle gøre, at ordren (uden undtagelse) bliver betragtet som et erhvervskøb:
Brugerprofil på hjemmesiden indeholder et CVR/SE/EAN-nummer, eller er oprettet som erhverv/offentlig kunde.
Fakturaadressen indeholder firmanavn (du må dog gerne få leveret en pakke privat på dit arbejde – benyt da i stedet feltet med alternativ leveringsadresse til dette).
Returnering som følge af forkerte fakturerings- og forsendelsesoplysninger
Ved forkert fakturerings- eller forsendelseinformation, hvilket betyder, at leveringen bliver sendt tilbage til os, forbeholder vi os ret til at opkræve kunden kr. 600,- for tilbagesendelseshåndtering og omkostninger.
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
– Til WiFi Kompagniet ApS. Ørnegårdsvej 18, 2820 Gentofte – :
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale og handelsbetingelser om følgende varer/tjenesteydelser:
WiFi Kompagniet ApS
CVR-nr. 40 53 25 52
Ørnegårdsvej 18, 2820 Gentofte